Løbelængde - Sådan regner du det ud | Frk. Færch

Hvad betyder løbelængde?

Kan man bruge andet garn end det, der er angivet i opskriften?

Alternativt garnvalg! Kender du det, at du har fundet en opskrift på en sweater, men du vil hellere strikke i noget andet garn end det, der er angivet i opskriften?

Det kan du sagtens, MEN det du skal være opmærksom på, når der bruges et andet garn er, at strikkefastheden på det valgte garn skal være den samme som den strikkefasthed, der er angivet i opskriften.

Hvad er løbelængden?

Løbelængden på et nøgle garn, angiver hvor mange meter garn, der er i forhold til vægten på garnet.
Jo tyndere garnet er, jo flere meter er der pr. gram.

Det er derfor løbelængden, der afgør hvor meget garn, der skal bruges til en given opskrift. Så hvis du vælger et andet garn end det, der er angivet i opskriften, skal du regne ud, hvor meget garn der skal bruges.

Se andre artikler

Garn

Strik

Tilbehør

Tips og tricks

Strikkeprøver

Garn alternativ – beregn garnmængden der skal bruges

Dette kan du udregne på følgende måde:

Opskriften siger at du skal bruge 6 nøgler af X garnet, som har en løbelængde på 160 m pr. 50 g.

Først skal du regne ud, hvor mange gram garn, du skal bruge i alt: 6 nøgler * 50 g = 300 g garn

Derefter skal du finde ud af, hvor mange meter dette svarer til: 300 g garn * 160 m = 960 meter

Altså skal der bruges 960 meter af X garnet til opskriften.

I stedet for at bruge X garnet som opskriften foreskriver, vil du gerne bruge Y garnet.
Y garnet har en løbelængde på 120 m pr. 50 g

Nu skal du finde ud af, hvor mange nøgler af Y garnet, du skal bruge til opskriften.

Du ved, at der skal bruges 960 meter af X garnet og Y, garnet har en løbelængde på 120 m: 960 m / 120 m = 8.

Altså skal der bruges 8 nøgler af Y garnet til opskriften.

Husk at denne udregning kun gælder, når de to slags garn har samme strikkefasthed!








0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tomShop videre